En chatbot er en bot, der kan chatte; altså et dataprogram, der er konstrueret til at kunne simulere en menneskelig samtale.[1] En chatbot er dermed et stykke programmel som enten kan hjælpe i nogle bestemte situationer, eller eventuelt blot underholde en person.[2] Personen skal blot prompte, altså give chatbotten input;[3] herefter bruger chatbotten sprogmodeller til at forstå og svare på naturlig vis via tekst eller tale.[4]
Chatbots er for det meste tekstbaserede, men der findes også nogle, som kan udveksle tale med brugeren ved hjælp af maskinel talegenkendelse.[1]
Siden 2016 er mange chatbot-projekter blevet søsat, hvoraf de fleste er fejlet.[5][6][7]ChatGPT blev lanceret den 30. november 2022 af OpenAI, og ChatGPT blev en succes;[8][9] halvdelen af de unge danskere mellem 18-29 år har prøvet ChatGPT.[10]
^ abFodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnet snl
^24. maj 2019, version2.dk, blog: Chatbot'en spiser mennesker Citat: "...Er min anbefaling så, at man helt skal udelukke at bruge chatbots i kundeservicefunktioner? I 9 ud af 10 tilfælde vil svaret være et rungende 'ja', men der kan være enkelte steder, hvor man måske kan få gavn af sådan et lille dyr...", backup
^24. september 2019, version2.dk: Mens du venter på en chatbot der virker Citat: "...I Danmark er den velfungerende chatbot lidt ligesom som den afskyelige snemand; der er mennesker som påstår de har set den, de peger på utydelige fodspor i sneen og måske kan de fremvise et sløret foto der ligner lidt, hvis man altså holder det i en bestemt vinkel og har en god fantasi. De mennesker kalder vi chatbot-sælgere...", backup